Mikunis.Net

18 april, 2018

Grænsedragning

af Kathrine Tschemerinsky (Weekendavisen Nr. 15, 13. april 2018)
Grænsedragning. Over en periode på to år fulgte Erika Fatland Ruslands grænse fra Nordkorea til Nordnorge. Det er der kommet en fremragende rejseskildring ud. 
»Jorden er opdaget. Dette Afsnit af Menneskehedens Forskningsarbejde i det Store kan efter Polernes Indregistrering paa Kortet betragtes som afsluttet.«
Citatet stammer fra Introduktion til vor Tidsalder, som udkom i 1915 og var den danske forfatter Johannes V. Jensens »Forsøg på i Form af en Rejse at følge det Moderne«. Men selvom verdenskortets hvide pletter for længst er erstattet med landenavne og grænsedragninger, er norske Erika Fatlands nyoversatte mammutværk, Grænsen , et godt bevis på, at der fortsat er meget at opdage for den, som begiver sig ud i verden – såvel som for dem, der læser den skildring, som bliver til på baggrund af en sådan rejse.
Erika Fatland er uddannet socialantropolog og fattede allerede i løbet af sin studietid interesse for Rusland. I 2011 udkom reportagebogen Englebyen , som er baseret på hendes feltarbejde i byen Beslan i den russiske delrepublik Nordossetien, hvor en gruppe tjetjenske terrorister i 2004 angreb en skole og tog mere end 1300 skolebørn og voksne som gidsler. I forbindelse med befrielsen omkom 331 civile, heriblandt 186 børn, og over 700 blev såret, og bogen er en undersøgelse af begivenhedens eftervirkninger for det lille bysamfund. I 2014 udkom rejseskildringen Sovjetistan , der beskriver Fatlands rejse rundt i fem tidligere sovjetrepublikker: Kirgisistan, Kasakhstan, Turkmenistan, Tadsjikistan og Usbekistan. Denne bog sikrede hende den norske fagbogpris Boghandelens sagprosapris, men Grænsen er hendes hidtil mest ambitiøse værk, og som omtalt i Bøger 23/3 er den for nylig blevet longlistet som et af de 30 bedste faglitterære værker udgivet i Skandinavien siden årtusindeskiftet. I forbindelse med Norsk Litteraturfestival i Lillehammer 29. maj-3. juni afsløres det, om den også er at finde blandt de på den endelige liste over de ti vægtigste værker.
»At krydse en grænse er noget af det mest fascinerende, der findes. Geografisk er bevægelsen minimal, nærmest mikroskopisk. Du bevæger dig kun nogle få meter, men befinder dig så i et andet univers. Enkelte gange er absolut alt anderledes, fra alfabetet og valutaen til ansigterne, farverne, smagene, de årstal, der betyder noget, og de navne, der får folk til at nikke anerkendende.«
Ruslands grænse er med sine 60.932 kilometer verdens længste, og i begyndelsen af Grænsen beskriver Fatland, hvordan det var en drøm, hvori hun vandrede på et stort landkort langs Ruslands grænse, der gav hende idéen til rejsen, som samlet set tog 254 dage spredt over to år og undervejs førte hende gennem 14 lande og tre udbryderrepublikker ved hjælp af »nordkoreansk indenrigsfly, kinesisk lyntog, kasakhstansk bumletog, bus, minibus, hest, taxi, fragtbåd, kajak og egne fødder«. Hendes håb var at forstå, hvordan det er at have verdens største land som nabo, for ifølge Fredrik Barth, som Fatland et sted omtaler som »den norske socialantropologis fader«, er det nemlig på grænsen og i mødet med det fremmede, at identitet og kulturforskelle bliver til.
Men Grænsen er også et litterært værk, der bliver til i mødet mellem tre forskellige slags skrift, som Fatland har formået at sætte sammen med stor dygtighed. I centrum er beskrivelsen af hendes rejse gennem Nordøstpassagen, Nordkorea, Kina, Mongoliet, Kasakhstan, Aserbajdsjan, Nagorno-Karabakh, Georgien, Abkhasien, Ukraine, Folkerepublikken Donetsk, Hviderusland, Litauen, Polen, Letland, Estland, Finland og til sidst Norge. Men Fatland, som må siges at være en både ambitiøs og modig forfatter – såvel som rejsende – vil mere end blot formidle, hvad hun oplevede på sin vej; hun vil også udfolde de forskellige områders forskellige virkeligheder. Rejseskildringerne suppleres derfor undervejs med en detaljeret historieskrivning, der blandt andet introducerer læseren til Juche, som er Nordkoreas statsideologi, Aiguntraktaten mellem Rusland og Kina, Astanas futuristiske arkitektur – herunder den kasakhstanske hovedstads mange indkøbscentre, en kort historie om verdens højeste flagstænger (den næsthøjeste finder man i Aserbajdsjan; den højeste finder man i Saudi-Arabien), den finske officer og statsmand Gustaf Mannerheims biografi, samt regulativet for de 358 grænsepæle, der er placeret langs den norsk-russiske grænse.
Fatland, som tydeligvis er inspireret af den hviderussiske nobelpristager Svetlana Aleksijevitj, har imidlertid også blik for, hvordan individuelle skæbnefortællinger er en måde at nærme sig Historien på, og i nogle af bogens mest rørende passager lader hun dem, hun møder undervejs, fortælle deres historie.
I Mongoliet gælder det Khalzan, »den berømte shaman på vesttajgaen«, som var otte år gammel, da en gruppe russiske soldater dukkede op og brændte familiens shaman-udstyr og satte hans morfar i fængsel. For, som Khalzan bemærker, »alle skulle være lige i sovjettiden, ingen skulle være hævet over andre. Ingen skulle være shamaner«.
I Zmejovka (også kendt som Gammelsvenskby) i Ukraine møder hun den næsten 80-årige Maria, der taler et svensk som det, »der blev talt i slutningen af 1700-tallet blandt svenskerne på den estiske ø Dagö iblandet ukrainsk udtale og diverse russiske og ukrainske gloser«. Maria er nemlig en af godt 200 efterkommere af Dagö-svenskerne, som Katarina den Store i 1781 flyttede til det »Nye Rusland«, som man kaldte de nyligt erobrede områder ved Krim.
Og over det tungt bevogtede grænsehegn, som adskiller Georgien og udbryderrepublikken Sydossetien, taler hun med Dato Vanisjvili, som blev født i landsbyen Khurvaleti. »Jeg har boet i Georgien hele mit liv, og nu bor jeg pludselig i Sydossetien! Vores naboer er rejst alle sammen, men jeg har ikke noget sted at tage hen. Vores datter bor i en landsby lige i nærheden, på den georgiske side. Hun kommer tit på besøg. Så står hun på den anden side af hegnet og græder. Hun er så ked af, at hun ikke kan komme til at se sin mor, der sidder fanget inde i huset.«
Når man læser Fatlands bog, indser man, at et underligt vilkår kendetegner grænselandet: På den ene side er grænser en konkret og fysisk ting, som strukturerer vores verden gennem adskillelse – og ofte med voldsomme konsekvenser for menneskers skæbne. På den anden side er grænser også kendetegnet ved deres impermanens – ingen grænse er fikseret til evig tid – og netop den tematik vender Fatland tilbage til gennem hele bogen, som for eksempel her, hvor hun besøger Karakorum, det mongolske imperiums hedengangne hovedstad:
»Alt er forgængeligt, også imperier. Alliancer ændrer sig. Gud skifter side, nye herrefolk kommer til, ydergrænserne forvitrer, og indre splid flår imperierne op indefra. I 1388 angreb kinesiske Mingstyrker under general Xu Da Karakorum og lagde byen i ruiner. Kun nogle stenskulpturer udformet som skildpadder har overlevet til vores tid. I dag græsser der køer og geder på de bølgende sletter, som en stakket stund husede verdens hovedstad.«
Denne betragtning, at grænser er der, til de forsvinder eller rykker sig, er tankevækkende netop nu, hvor interessen for at kortlægge og drage grænser i territorier og mellem befolkningsgrupper synes stor. Verdens grænser kunne (og kommer til at) løbe anderledes på kortet, og det er måske værd at have i tankerne i mødet med enhver, vi betragter som Den anden.
Mod slutningen af Grænsen bemærker Fatland, at hun har svært ved at se, hvordan Rusland, med sine næsten 200 etniske grupper og nationaliteter og sine 17 millioner kvadratkilometer, vil kunne fortsætte med at eksistere som et sammenhængende hele. Lige i dette tilfælde virker det dog, som om konklusionen er mere drevet af Fatlands idé end af realiteten, som hendes bog beskriver, og som i hvert fald ikke efterlod denne læser med en fornemmelse af, at Rusland befinder sig på randen af et sammenbrud.
Med det sagt er Fatlands rejseskildring en nysgerrig opdagelseseksplosion og et imponerende bidrag til den norske, eller skandinaviske, faglitteratur – alt efter, hvor man sætter grænsen.

30 november, 2015

"Intelligent" Business Process Management

This has become very popular in the companies of some size to support managers with the IT tools known as Business Process Management. BPM has been one of the important pieces of what is also known as Enterprise Architecture. The interesting observation is how big vendors transform the concept of architecture and management into the choice of the software platform for building business processes. What happens with the BPM is similar to whar happend some years ago with SOA. The architecture part of Service Orientation is commonly replaced by the choice of middleware and particularly ESB (Enterprise Service Bus). In order to get the picture of the marketplace for the BPM suites a good starting point would be Gartner's report:

Magic Quadrant for Intelligent Business Process Management Suites

23 november, 2015

Nedskæringer i Det Kongelige Kapel

Overgreb på mennesker er chokerende, sådan som vi alle sammen har erfaret det efter terrorangrebene i Paris. Overgreb på verdens kulturarv i Palmira er også chokerende. De, som udfører disse overgreb, betegnes i medierne som barbarer og fjender af vores vestlige civilisation. Med når vores egne folkevalgte politikere udfører overgreb på Danmarks kulturarv hedder det bare besparelser på finansloven. Chokerende. Skræmmende. Netop da debatten efter nedskæringer i DR med DRUO er ved at forstumme, er vi vågnet op til en endnu mere skræmmende nyhed: ud af 117 nuværende stillinger skal 21 skæres væk. Verdens ældste blandt de 10 af verdens bedste orkestre bliver bombet til ukendelighed. For hvordan lyder Verdis opera med amputeret orkester og kor og kulisser bygget på et tilfældigt autoværksted? Man kan ligeså godt erstatte orkesteret med playback og lade et par sangere fra X-Faktor mime med på en melodi fra Franz Lehars Den Glade Enke. For vi bliver alle sammen til ”enker” efter en uerstattelig kulturinstitution.

Hvor stor besparelse handler det om? Syv mio. kroner. Vi lader det tal stå lidt. Det skal ses i sammenhængen for at blive rigtigt forstået. Det årlige driftsbudget for det danske skattevæsens IT- systemer er på over 500 mio. kr. Hvad vil en årlig besparelse på 7 mio. kroner betyde for SKAT? Ingenting. Man tænker strategisk i Finansministeriet. Vi skal investere, til at kunne tjene! Når man skal inddrive gæld til offentlige for mange milliarder, så giver Finansministeriet SKAT lov til at investere flere hundrede millioner kroner i et IT system til gældsinddrivelse. Når dette system bliver skrottet, så mister Danmark både investeringen i IT systemet og de mange milliarder, som ikke bliver inddrevet. Hvis Finansministeriet havde oprettet et kontor for besparelser for fallerede IT investeringer, skulle de bruge ca. 7 mio. årligt på det. Er dette beløb godt givet ud? Hvis vi skal tilføje Det Kongelige Kapel 10 mio. årligt for at dække 21 stillinger, er det så godt givet ud? Ja, for vi investerer i Danmarks fremtid som verdens førende kulturland.

Da jeg kom til Danmark for 26 år siden, lærte jeg, at Danmark er verdens bedste land. Så skulle kulturlivet vel også være verdens bedste? Jeg var noget skeptisk. Jeg kom fra Moskva, en kæmpe metropol, hvor jeg fra min barndom har lært, at russisk opera og ballet er verdens bedste. Men hvordan kan det måles? Det er jo kunst, som det ikke er så nemt at måle med de samme metoder, som bruges i videnskab. Det tog mig mange år at finde ud af, at det vigtigste i skabelsen af kunst er det samme, som i videnskab: det handler om at skabe verdens førende skole. Den skole, som blev skabt af Niels Bohr i starten af det 19. århundrede, har placeret Danmark fast i førerpladsen inden for naturvidenskab. Det Kongelige Kapels skole er 400 år gammel; den har tjent Danmark til samme flotte resultat. Hvor meget er sådan en placering værd for Danmark? Hvor nemt er det at miste denne placering? Hvor mange år vil det tage for Det Kongelige Kapel at generobre denne placering?

Kan man overhovedet måle det uerstattelige kulturtab i penge? For en besparelse på sølle 7 mio. om året mister Danmark sin kulturskole, som ikke kan erstattes med X-Faktor eller med et offentligt kontor til beskyttelse mod dårlige IT investeringer.

http://www.b.dk/kronikker/nedskaeringer-i-det-kongelige-kapel
(c) Berlingske Tidende

23 september, 2015

I've been travelling extensively this summer: hiking in Siberia is a great way to loose the extraneous weight just in a few weeks :-)
A short report has been published at the organiser's site SiberiaTrekking. A few more photoalbums are on my Facebook profile.

28 maj, 2014

Denne sæson af koncerter i DR Koncerthuset har vist en stiende tendens til at mange af koncerter bliver udsolgt. Derfor har jeg valgt at øremærke nogle koncerter på forhånd, som værende "udsolgt-kandidater". Her er listen af dem.
Hvis I ønsker at være med tag chancen og køb de billigste billetter nu :)

11 december, 2013

Nu tændes tusind julelys

"Nu tændes tusind julelys

på jorden mørk og rund,

og tusind stjerner stråler smukt

på himlens dybblå grund"

http://www.dr.dk/tv/se/dagens-sang/dagens-sang-61#!/

Især spændende mellem 1:35 og 1:40 :-)

Specially exciting between 1:35 og 1:40 :-)

Article in Swedish on Wiki rightly notices that Russian song "V lesu rodilas' jolochka" has been "borrowed" from this melody.